For dig, der holder sabbatår
Bruger du (også) dine sabbatår på at finde den rigtige uddannelse for dig? Så er du bestemt ikke alene. Mange bruger deres sabbatår på at blive mere afklaret omkring deres uddannelsesvalg, men tvivlen kan stadig fylde, og det kan være svært at navigere i de mange muligheder.
Derfor afholder StudieInfo et vejledningsarrangement helt særligt for dig, der søger inspiration og vejledning, mens du holder pause fra studierne. Her får du et overblik over dine mange uddannelsesmuligheder og hjælp til at komme et skridt tættere på studievalget.
Mød de videregående uddannelser online
StudieInfo er landets største online vejledningsarrangement for unge, der går på eller har færdiggjort en ungdomsuddannelse. I vores online univers kan du møde 22 videregående uddannelsesinstitutioner fra hele landet (se hvilke, nederst på siden), chatte live med studerende og vejledere og se videoer om forskellige uddannelsesmuligheder. Arrangementet varer en time, og det er gratis for dig at deltage.
Tilmeld dig her
Vi afholder et arrangement helt eksklusivt for dig, der holder pause fra studierne, onsdag d. 22. april 2026 kl. 17.00-18.00.
Der er tilmelding efter først til mølle-princippet. Efter tilmelding modtager du en mail med praktiske informationer.
Hvordan foregår det?
Du bliver guidet igennem arrangementet af en vært. Først skal du se nogle uddannelsesfilm, som du selv vælger ud fra dine interesser. Bagefter kan du møde studerende og vejledere fra de enkelte uddannelsessteder i live chatten. De sidder klar til at svare på alle dine spørgsmål om uddannelsernes indhold, studieliv, det faglige og sociale miljø og meget mere.
Du er 100 % anonym, når du deltager i chatten. Du skriver dine spørgsmål i chatten, og så vil de studerende og studievejlederne svare direkte på spørgsmålene via en livestream. Hvis du ikke har nogle spørgsmål selv, kan du sagtens sidde med på en lytter og lade dig inspirere af de spørgsmål og svar, der kommer.
Sådan er arrangementet bygget op:
Velkomst og intro
Se videoer
Mød studerende
Gør dig klar til StudieInfo
Du behøver ikke at have styr på alt, men lidt forberedelse gør det nemmere at få noget ud af arrangementet:
- Tænk over, hvad der er vigtigt for dig ift. valg af uddannelse (interesse, jobmuligheder, studieform, geografi, det sociale etc.)
- Tænk over, hvad du interesserer dig for, og hvordan det kan spille en rolle ift. dit valg af uddannelse
- Skriv evt. et par spørgsmål ned, som du gerne vil stille i chatten.
Husk: Du får ikke dybdegående info om én specifik uddannelse, og ikke alle uddannelser er med. Det handler mere om at møde de forskellige uddannelsessteder og få en fornemmelse af, hvad der kendetegner dem – og hvilke uddannelser de tilbyder inden for det, du synes er spændende.
Find mere inspiration til forberedelse herunder.
Se videoer om uddannelser
StudieInfo starter med forskellige korte videoer, som du selv vælger. Videoerne giver en bred introduktion til uddannelsesmuligheder inden for forskellige interesseområder og uddannelsestyper. Herunder ser du, hvilke kategorier videoerne er inddelt i. Du vælger, hvilke videoer du vil se, når du deltager i arrangementet.
Medier, kommunikation og design
Samfund, politik og økonomi
Erhvervsøkonomi, handel og ledelse
Biologi, kemi og natur
Pædagogik, psykologi og undervisning
Teknik, konstruktion og udvikling
Sprog, kultur og historie
Medicin, sundhed og pleje
Fysik, matematik og nanoteknologi
IT, elektronik og programmering
Politi og Forsvaret
Mød studerende
Når du deltager i StudieInfo, har du mulighed for at chatte direkte med studerende og vejledere fra forskellige uddannelsessteder, som sidder klar til at hjælpe dig og dine klassekammerater. De fleste svarer på en livestream, mens du er helt anonym, når du deltager i chatten – ingen kan se eller høre dig.
Tænk over:
- Hvilke uddannelsessteder vil du besøge?
- Hvilke typer uddannelser vil du gerne høre mere om?
- Er der bestemte områder, du er nysgerrig på?
Hvad kan du spørge om?
Her er lidt inspiration til, hvad du kan spørge de studerende og vejlederne om i chatten:
- Hvordan er hverdagen som studerende?
- Hvordan er det sociale liv?
- Hvordan ser en typisk uge ud?
- Hvordan er undervisningsformen – forelæsninger, holdundervisning, projektarbejde osv.?
- Hvilke job fører uddannelserne til?
- Skal man, eller er der mulighed for at komme i praktik på uddannelserne?
- Kan man tage dele af uddannelserne i udlandet?
Hold en god tone i chatten. Der sidder søde og engagerede mennesker klar i den anden ende, som gerne vil hjælpe dig – så vær nysgerrig og respektfuld.
Dem kan du møde i 2026:
- Danmarks Tekniske Universitet
- IT-Universitetet København
- Københavns Universitet
- Roskilde Universitet
- Syddansk Universitet
- Aalborg Universitet
- Aarhus Universitet
- Erhvervsakademi Dania
- IBA Erhvervsakademi Kolding
- Syddansk Erhvervsakademi
- Erhvervsakademi Aarhus
- Zealand, Sjællands Erhvervsakademi
- Erhvervsakademi København
- Københavns Professionshøjskole
- Professionshøjskolen Absalon
- Professions højskolen UCN
- Professionshøjskolen UC SYD
- UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
- VIA University College
- Forsvaret
- Politi
- MARTEC
